”Det er lidt dyrere, da vi ikke har de samme stordriftsfordele som konventionelle landbrug, men vi prioriterer altså miljø, sundhed og dyrevelfærd højt”.
Anita fortæller, at kødet fra en økologisk kylling har ”mere gods” sammenlignet med almindeligt kyllingekød. Det betyder, at man skal tilberede det lidt anderledes. Til gengæld strækker kødet længere – og smager helt rigtigt.