Morten Hansen 1200x800

Morten Hansen

Mortens gård var biodynamisk i over 20 år, før han købte den i 1991, så det var let at udvikle alle jordene – også de nye – til det økologiske paradis, som det er i dag. Fordelt på to gårde er der i alt 120-130 hektar jord.

Mens de økologiske kyllinger glade går og nipper ukrudt og andre godbidder udendørs, forklarer Morten, at han gerne ville være mere selvforsynende med energi til opvarmning, for kyllinger skal have omgivelser med 35 grader Celsius det første stykke tid, når de er udruget – og det kræver jo ekstra energi.

Morten Hansen er uddannet som traditionel landmand, men holder af uforudsigeligheden ved økologisk drift.

Han er vokset op på en gård, men havde egentlig ikke forestillet sig, at han skulle blive økolog. Hans opskrift på succes er tolerance, fleksibilitet og idealisme, og det går rigtig godt. Der produceres nemlig mellem 25.000 og 30.000 økologiske kyllinger om året.

Besøg Mortens gård