Kom bryststegene i en bradepande og krydr med salt og peber. Steg dem ved 200° C i ca. 45 min til de er gennemstegt. Inden servering skæres brystkødet fra og anrettes på et fad.
Kom olie el. fedt i en gryde og varm det op. Kom rødkål i og lad det sautere ved middelvarme i 5 min. uden at det tager farve.
Tilsæt balsamicoeddike, sukker stjerneanis og kanelstænger. Lad det småsimre i 15 min. under låg.
Varm sukker op på en pande ved middelvarme, lad det smelte til det er brunt, vær opmærksom på at det ikke brænder. Kom smør på og lad det smelte, kom kartofler på og lad dem brune på panden til de er ensartet brune over det hele.
Kog en gryde med vand og kom de grønne bønner i og lad dem koge i 5 min. Vandet hældes fra og krydres med salt og peber lige inden servering.
Server skiver af kyllingebryststegen med rødkålen, sukkerkartofler og bønner.