Skær løg, fennikel, citron og æbler i tynde både. Kom det i en skål og bland det med honning, salt og peber. Vend kyllingestykkerne heri.
Fordel det hele på 4 store stykker alufolie. Kom krydderurter på. Pak foliet godt op omkring blandingen og luk pakken omhyggeligt sammen.
Stil pakkerne på grillen under låg i 15 minutter. Vend pakkerne og giv dem yderligere 15 minutter.
Server fra pakken.
TIP: Server med blandet salat og brød. Du kan lægge hele majskolber på grillen som supplement til retten. Det er en god ide at tilberede agurkesalaten før kyllingen.