Club Finesse 1200
Club Finesse
0 - 35 min Mellem

Club Finesse

Personer

Ingredienser:

  • 5 kylling brystfileter
  • 3 spsk olie
  • 15 g smør
  • 5 rugbrødsskiver
  • 10 skiver pancetta
  • 2 rødløg
  • 3 avocado
  • Kørvel

Æblekarryolie:

  • 2 - 3 æbler
  • 3 spsk friskkværnet karryblanding
  • 10 spsk olie

Tilberedning

  1. Brun kyllingbrystfileterne i olie på panden. Dæk dem halvt med vand og steg/pocher dem videre på panden ved middelvarme i 5 minutter på hver side.
  2. Smør rugbrødsskiverne med smør og rist dem sprøde på en pande i et par minutter. Lad dem afkøle på en rist.
  3. Steg pancettaskiverne sprøde på samme pande i to minutter og lad dem køle af så de bliver sprøde.
  4. Skær æblerne i små tern og vend dem med karry og olivenolie.
  5. Pil rødløgene og snit dem i fine skiver.
  6. Halver avocadoen, fjern stenen og skær avocadokødet i skiver.
  7. Skær den pocherede kylling i diagonale skiver og anret på halverede rugbrød med avocado, rødløg og sprøde skiver pancetta.
  8. Pynt hver anretning med rødløg og frisk kørvel.
  9. Server evt. æblekarryolie til.