Tortilla med kylling og avocadocreme
Tortilla med kylling og avocadocreme
0 - 30 min Nem

Tortilla med kylling og avocadocreme

Personer

Ingredienser:

  • 4 tortilla wraps
  • 300 g kyllingeinderfilet eller kyllingerester
  • 1 tsk kinesisk sojasauce
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 1 spsk olie til bruning
  • ½ bakke blandet spæde salater
  • 2 udkernede tomater i strimler

Avocadocreme:

  • 2 modne avocado
  • Ca. 1 dl creme fraiche 18%
  • Saft fra ½ citron
  • Salt og peber
  • ½ rød peberfrugt

Tilberedning

  1. Skær kyllingeinderfileterne over på langs. Læg dem i en skål og bland dem med soja, timian, salt og peber.
  2. Lad det trække 15 minutter. 
  3. Brun og steg kyllingen i olie på en pande. Rør hele tiden i den og steg den 5-7 minutter. 
  4. Avocadocreme: Flæk avocado og skrab kødet ud med en ske.
  5. Mos den med en gaffel og pisk den sammen med creme fraiche. Den må ikke blive for tynd.
  6. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  7. Skær peberfrugten i fine, små tern og bland den i cremen.
  8. Varm tortillaerne i ovnen.
  9. Fordel salat, tomat og kylling på dem og slut af med avocadocremen.
  10. Rul tortillaerne sammen om fyldet. Skær dem eventuelt i skiver.