Kyllingekebab i pita
Kyllingekebab i pitabrød
0 - 25 min Nem

Kyllingekebab i pitabrød

Personer

Ingredienser:

  • 300 g kyllingerester
  • 2 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, fintrevet
  • 2 - 3 tsk spidskommen
  • 2 - 3 tsk koriander
  • Salt
  • Peber
  • 2 spsk olivenolie

Salat:

  • 4 tomater
  • ½ bdt bredbladet persille
  • 1 - 2 rødløg
  • 16 sorte kalamata oliven
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 pitabrød
  • ½ stk iceberg
  • 2 - 3 dl yoghurt

Tilberedning

  1. Skær kyllingekødet i strimler, hak løg og hvidløg fint.
  2. Vend det hele sammen i en skål, sammen med spidskommen og koriander og smag til med salt og peber.
  3. Rist det af på en varm pande i olivenolie i ca. 5 minutter, lige før den skal serveres
  4. Salat: Snit rødløg meget fint, skyl det under koldt vand og kom det i en sigte og lad det dryppe af for vand.
  5. Skær tomater groft, pluk persillen, snit icebergsalaten og bland det sammen til en salat med oliven og olivenolie og smag til med salt og peber.
  6. Varm pitabrødene i ovnen eller på brødrister.
  7. Anret det hele i små skåle på et fad og lav selv et pitabrød med kebabkylling, salat og yoghurt.
  8. Tip: Kan også laves i fladbrød, tortillas eller flutes.