Hel Kylling med hvedeolsky og abler
Hel udbenet kylling med æbler og hvedeølsky
0 - 90 min Svær

Hel udbenet kylling med æbler og hvedeølsky

Personer

Ingredienser:

  • 1 hel udbenet kylling

Fyld:

  • 4 stk æbler, skåret i både
  • 1 kvist af frisk rosmarin
  • 2 stk løg, groft hakket
  • Lidt groft salt
  • Lidt olie til pensling af kyllingen

Hvedeølsky:

  • 1 dl god mørk hønsefond
  • 1 stk skalotteløg, finthakket
  • ½ fed hvidløg, finthakket
  • 40 g smør
  • 2 kviste frisk timian
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk honning
  • 2 spsk hvedeøl

Tilberedning

  1. Læg sølvpapir eller bagepapir på skærebrættet ca. 40 x 40 og smør med lidt olie.
  2. Bred den udbenede kylling ud på papiret og drys med salt.
  3. Fordel fyldet på kyllingen.
  4. Rul kyllingen stramt sammen som en rullesteg.
  5. Kyllingerullestegen bindes op med stegesnor. Bind godt rundt om hele stegen fra den ene ende til den anden og pensl til sidst med lidt olie og drys med groft salt.
  6. Stegen er nu klar til at blive stegt i ovnen ved 160 °C i 1 til 1½  time indtil stegen har en kerne temperatur på min 75 °C.
  7. HVEDEØLSKY: Sauter løg og hvidløg i halvdelen af smørret i 1 minut.
  8. Tilsæt balsamico og lad det reducere næsten helt væk.
  9. Tilsæt honning og lad det småkoge i 2 minutter og tilsæt timian og grundfonden. Lad det hele koge let ind.
  10. Tilsæt og rør det sidste smør i skyen. Smag saucen til med lidt hvedeøl, salt og citronsaft.
  11. Server gerne retten med lune svesker, stegte løg og fint hakkede nødder.

Imponer alle vennerne med en kyllingeroulade

Hvis du selv har mod på at udbene en hel kylling er du pænt sej i et køkken - men har du ikke mod på det, kan du få din lokale slagter til at udbene den for dig.