Rillette med kylling og aeble
Rilette af kylling - med æbler
0 - 120 min Svær

Rilette af kylling - med æbler

Personer

Ingredienser:

  • 2 Hele kyllingelår
  • 2 løg
  • 1 porretop
  • 5 fed hvidløg
  • 2 æbler
  • 3 laurbærblade
  • 5 stilke frisk timian
  • 20 hvide peberkorn
  • 2 tsk salt
  • 1 dl hvid portvin
  • Vand så det dækker

Tilberedning

  1. Hak løg, porretop, hvidløg og skrællede, udkernede æbler groft.
  2. Kom det hele i en gryde, der netop kan rumme lårene.
  3. Læg lårene på og tilføj laurbærblade, timian, peberkorn og salt. Dryp portvinen over og hæld vand på, så det lige dækker.
  4. Lad det simre under låg en times tid, til kødet er meget mørt. Vend af og til lårene.
  5. Si fond og grøntsager fra. Pres gerne lidt af grøntsagerne og æble med.
  6. Kog fonden ned, til der er ca. 1 dl tilbage.
  7. Fjern skind og ben fra lårene og trævl kødet med 2 gafler. Læg det i en skål, hæld den nedkogte fond over og rør det sammen. Pres det godt ned i skålen og stil den koldt, gerne natten over.
  8. Tip: Server rilletten som en lille forret med let grillet landbrød og cornichoner. Eller brug den til sandwich eller små kanapeer. Del kyllingelårene i over- og underlår. Pynt med rosa peberkorn eller frisk chili og groft havsalt.