Dup inderfileterne med køkkenrulle, vend dem i solsikkeolie, salt og peber og sæt dem på træspyd.
Kom peanutsmør, kokosmælk, karrypasta, soja og sukker i en gryde, kog op og rør det sammen. Smag saucen til med limesaft og lad den afkøle på køkkenbordet.
Skyl agurkerne, skær enderne af og halver agurkerne på langs. Skrab kernerne ud med en ske og skær agurken i lange stænger og derefter i tern. Skyl og rens forårsløgene og snit dem fint. Vend agurketern med forårsløg, chilisauce, hakket chili, limesaft og koriander.
Grill eller steg kyllingespydene i solsikkeolie i et par minutter til de er gennemstegte. Hak de saltede peanuts og drys dem over de varme kyllingesatay og salaten.