Boller i karry
Kyllingeboller i karry
0 - 50 min Mellem

Kyllingeboller i karry

Personer

Ingredienser:

  • 1,2 kg hakket kyllingekød
  • Salt og peber  
  • 3 løg
  • 2 æg  
  • 1,5 dl rasp
  • 4 gulerødder
  • 4 pastinakker
  • 2 løg
  • 3 - 4 spsk karry
  • 3 spsk olivenolie  
  • 2 fed hvidløg
  • 1 - 1,5 l hønsebouillon
  • ½ l fløde
  • 2 - 3 æbler
  • 150 g cashewnødder
  • 1 chili
  • Thaibasilikum
  • Ris/brød 

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 200°C.  
  2. Rør hakket kyllingekød med salt og peber.
  3. Pil løgene, riv dem fint og rør kyllingekødet med løg, æg og rasp.
  4. Form kyllingefarsen til små boller (str. valnødder), læg dem på bagepapir og steg dem i ovnen i 12 minutter.  
  5. Skræl gulerødder, pastinakker og løg, og riv dem groft på et rivejern eller på en skæreplade på foodprocessoren.  
  6. Rist karryen af i en stor gryde.
  7. Tilsæt olie, revet grønt og presset hvidløg og rist det i et par minutter.
  8. Tilsæt hønsebouillon og lad det simre i 5 minutter.  
  9. Blend grøntsagerne i kogelagen og tilsæt fløde.
  10. Kog saucen ind i 15-20 minutter og smag til med karry, salt og peber.  
  11. Tilsæt de stegte kyllingeboller og lad dem koge op i ca. 5 minutter.  
  12. Server kyllingebollerne i karrysaucen med æbleskiver, ristede cashewnødder, frisk chili og thaibasilikum.  
  13. Serveres med brød eller ris. 

Den klassiske boller i karry i en lettere og sundere udgave - hvor svinekødet er erstattet med hakket kyllingekød.