0 - 120 min
Svær
Won ton suppe med kylling
Tilberedning
- Bryst og lår skæres af kyllingen og skroges deles i mindre stykker. Låret deles i overlår og underlår. Brystet halveres.
- Kyllingestykker samt skrog vendes med soyasauce og brunes i en forvarmet ovn ca. 20 min. ved 200 °C.
- Lårkødet pilles fra benene og findeles. Brystkødet brækkes i mindre stykker og det hele røres grundigt sammen med rygeost, koriander og ingefær.
- Massen smages til med salt og peber og sættes tilside.
- Ben samt skrog dækkes med vand i en tykbundet gryde.
- Løg, limeblade og hvidløg lægges ved og gryden varmes langsomt op.
- Lad suppen simre ved svag varme ca. 90 min.
- Halvdelen af Won ton arkene lægges ud på et tørt underlæg og kyllingemassen forledes på arkene - i midten af hvert ark.
- Kanterne pensles med sammenpisket æg og de resterende ark lægges over.
- Kanterne trykkes sammen og overskydende luft trykkes ud. Stik evt. arkene ud med en rund småkageform.
- Agurken skæres i tynde strimler og krydres med salt og peber.
- Suppen sigtes og smages til med soya og evt. knust hvidløg. Tilsæt evt. bouillonterning hvis suppen skal være kraftigere.
- Fedtet skummes af med en sauceske og suppen huldes varm.
- De frisklavede won tons koges i rigelig letsaltet vand ca. 3 min.
- De varme won tons samt agurkestrimler fordeles i 4 dybe tallerkener.
- Suppen hældes ved og der serveres straks.