0 - 50 min Mellem

Kyllingelår med risotto

Personer

Ingredienser:

  • 4 - 6 kyllingelår
  • 2 spsk acaciehonning
  • 2 spsk limesaft
  • 1 tsk fintrevet limeskal
  • 350 g risottoris
  • 1,5 l fjerkræbouillon
  • 175 ml hvidvin
  • 40 g smør
  • 5 spsk friskrevet parmesanost
  • 2 spsk finthakket persille
  • 2 fed hvidløg, rives fint el. knuses
  • 250 g asparges, snittes fint diagonalt
  • Salt og peber, frisk fra kværn

Tilberedning

  1. Honning og limesaft samt limeskal røres sammen og krydres med salt og peber. Kyllingelårene vendes i blandingen og trækker 15-20 min.
  2. Lårene grilles til gennemstegt ca. 30 min. ved middel varme. (kan også steges i en forvarmet ovn ca. 20 min. ved 190° C).
  3. Risene sauteres i 20 g smør ca. 2 min. vin tilsættes og der røres jævnligt til risene har absorberet al vinen.
  4. Bouillon tilsættes ca. 2 dl ad gangen, lad risene absorbere væden før mere tilsættes. Under denne procces røres der jævnligt.
  5. Når risene er møre (ca. 20 min.) vendes de med 20 g smør, parmesanost, asparges, hvidløg og persille. Smag til med salt og peber og server straks med de varme kyllingelår.
  6. Ønskes knapt så rå asparges kan disse koges 4-5 min. inden de vendes med de øvrige ingredienser.