Grillet brystfilet med hotte tomater og aertedip
Grillet brystfilet med hotte tomater og ærtedip
0 - 20 min

Grillet brystfilet med hotte tomater og ærtedip

Personer

 Ingredienser:

  • 4 kyllingebrystfileter (gerne smagsmarineret)
  • 4 skiver citron
  • 400 g cherrytomater
  • ½ l lagereddike
  • 450 g sukker
  • 5 - 10 stilke timian
  • 2 røde chili, hakkes groft
  • 400 g grønne ærter, gerne fra frost
  • 1 fed hvidløg
  • 200 g lyst brød i grove tern
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 4 spsk olivenolie
  • Salt og peber, frisk fra kværn
  • 4 stk tandstikker   

Tilberedning

  1. Ærterne overhældes med kogende vand. Vandet sigtes fra og ærterne blendes med hvidløg og smages til med salt og peber.
  2. Brødternene vendes med olie, spidskommen, salt og peber og bages i en forvarmet ovn ca. 7 min. v. 185°C, til de er gyldne og sprøde.  
  3. Eddike, sukker, timian og chili koges op og simrer ca. 10 min. Den kogende lage hældes over cherrytomaterne, og de trækker 15 min.  
  4. Kyllingebrysterne foldes om citronskiverne og holdes sammen med tandstikker. Grilles til gennemstegt ca. 8 min. på hver side.  
  5. Lagen hældes fra tomaterne, og de serveres straks med de grillede kyllingebrystfileter, ærtedip og de krydrede brødtern.  
  6. Retten kan fint suppleres med løse ris.