Kyllingefrikadeller og nem kartoffelsalat
Kyllingefrikadeller og kartoffelsalat
0 - 45 min Nem

Kyllingefrikadeller og kartoffelsalat

Personer

Ingredienser:

  • 800 g små kartofler, halverede
  • 3 dl Yoghurt naturel
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 spsk sød sennep
  • 1 bundt purløg, fint hakket
  • 1 løg, fint hakket

Tilsæt evt. også:

  • 2 dl søde ærter

Frikadeller:

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 løg, fint hakket
  • 1 tsk hvidløgsolie
  • Salt og peber
  • Fedtstof til stegning

Tilbehør:

  • Flutes

Tilberedning

  1. Skær kartoflerne i mundrette bidder og kog til de er møre. Hæld vandet fra og sæt til afkøling. (Pas på at kartoflerne ikke bliver helt udkogte).
  2. Bland yoghurt, sennep og mayonnaise, løg, (evt. ærter) og halvdelen af purløgene.
  3. Smag til med salt og peber og lad dressingen trække indtil kartoflerne er helt kolde.
  4. Vend kartoflerne i dressingen og drys med resten af purløgene.
  5. Lad kartoffelsalaten hvile imens du laver frikadellerne.
  6. Bland ingredienserne til frikadellerne og steg dem på panden i din foretrukne størrelse.

Rester:

Frikadeller kan serveres både varme og kolde og er også lækre i madpakken. Lav en lækker frikadelleburger med rødkål og salat, eller skær i bidder og sæt på spyd i børnenes madpakker.

Kyllingefrikadeller og Kartoffelsalat RESTER Frikadelleburger